torsdag den 21. april 2011

teori til skb opgave

Pædagogens kropslighed.
Sonja, Jette, Emir og Inga
Vi har valgt at filme vores opgave om pædagogens kropslighed på en institution for voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Jette og Sonja der arbejder på institutionen har udvalgt de to beboer, vi har lavet aktiviteter med. Vi kalder dem her for Rikke og Martin. Vi har valgt at lave aktiviteter med Rikke og Martin hver for sig.
I begge tilfælde har vi taget udgangspunkt i den åndsvidenskabelige filosofi, hvor man som underviser/ pædagog betragter eleven/ bruger som et subjekt og læringen ses som en dannelsesproces, der skal understøttes.
Rikke:
Med Rikke har vi valgt at lave leg og bevægelse og lidt dans. Rikke er kørestolsbruger. Vi havde lavet en forhindringsbane med forskellige lege og en dans hvor man bruger overkroppen.
Didaktiske overvejelser:
Emir havde lavet en dans, hvor man kun bruger overkroppen og hvor koreografien var meget enkelt. Tre af os sad i en rundkreds og lavede dansen sammen med Rikke. Til at begynde med valgte vi den deduktive metode og fulgte Emirs plan, senere gik vi over til den induktive metode, hvor vi sammen med Rikke fandt på forskellige bevægelser til musikken.
Efter dansen lavede vi forhindringsbane sammen med Rikke. Her brugte vi rammeprincippet, det vil sige, at vi bestemte rammerne på den måde, at vi havde stillet en forhindringsbane op, hvor vi præsenterede nogle opgaver for Rikke. Lige som i dansen lavede vi aktiviteterne sammen med Rikke, idet en´ gik foran og viste hvordan hun kunne arbejde med forhindringerne, de to andre var med i legen, undervejs var Rikke selv med til at bestemme hvordan vi kunne bruge de opstillede forhindringer. Fx havde hun besvær med at kaste med en boldt, men hun fandt på, at hun kunne skyde med hovedet. Vi nåede ikke at lave alle de planlagte aktiviteter da Rikke blev træt.
Hvorfor bevægelse?
Bevægelse kan have flere betydninger:
At bevæge sig fysisk – at blive følelsesmæssig bevæget – at forandre/ påvirke
Når man som underviser/ pædagog sætter en bevægelse i gang gør man noget ved hele mennesket. Bevægelse er handling i samspil med omgivelserne. Når en person oplever succes/ mestring i sine handlinger giver det troen på at hun også kan mestre andre situationer. Det er så vores opgave at tilrettelægge legen så den giver mening for Rikke.
For at kunne opleve sammenhængen i en aktivitet og ikke mindst i sit liv, er der ifølge Antonovsky tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os, samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.

Martin:
Sonja som kender Martin har valgt dans som aktivitet.
For at anskueliggøre de didaktiske overvejelser, er der arbejdet med SMTTE-modellen
For at gøre bevægelsesaktivitet attraktiv for Martin at deltage i, har vi valgt at tage afsæt i noget, som vi fra vores praksis ved, at han kender og værdsætter.
(Når vi omtaler dans som fysisk aktivitet i denne opgave, er det ikke ment som formfuldendte indlærte trin, men derimod i forståelsen dans som æstetisk virksomhed)
Sammenhæng
For at sikre Martins lyst til deltagelse, har vi valgt at præsentere ham for bevægelsesaktivitet som bygger på, for ham, kendte elementer, nemlig musik afspillet på almindeligt anlæg, og samvær med den specifikke omsorgsperson, som den pågældende dag er tildelt enetid sammen med Martin. Vi har også lagt vægt på, at det kan passes ind i den hverdag Martin lever i på institutionen, hvor han bor. Så det er realistisk at Martin og hans omsorgsperson har mulighed for at integrere bevægelsesaktivitet som et muligt valg af samværsform, med den hensigt at styrke og udvikle Martins fortrolighed med nærhed og fysisk aktivitet gennem dans.
Mål
At gå lange spadsereture med Martin er meget brugt på institutionen. Men er det ”dårligt vejr”, bliver det ofte valgt fra til fordel for højtlæsning. Derfor er det vores ønske at hæve/øge Martins generelle fysiske aktivitetsniveau, ved at tilføje en indendørs aktivitet, som lader sig udføre på hverdagseftermiddage, indenfor institutionens sædvanlige rammer.
Personer med Martins handicap, autisme er oftest ikke optagede af fysisk aktivitet, det kræver motivation fra omsorgspersoner, at vedligeholde deres fysiske bevægelighed, og dermed sundhed.
Eller: overvejelser om formål
Martin sidder ofte stille i en lænestol i institutionens dagligstue, ofte med en kop kaffe i hånden. Vi vil gerne bidrage til at han gennem bevægelse, kan komme til at opleve glæde ved at lade sig selv og sin egen krop fylde mere i rummet.
Vi har ønsket at tilrettelægge en meningsfuld aktivitet for Martin, den skal kunne fungere som en af de muligheder man kan vælge mellem, når man har alene tid sammen med Martin. Den aktivitet som omsorgspersonen oftest vælger, er at gå tur i skoven og institutionens omegn sammen med Martin. Men er vejret efter omsorgspersonens vurdering dårligt, bliver gåturen ofte valgt fra til fordel for højtlæsning, musiklytning eller fodmassage. Udmærkede tiltag men uden fysisk aktivitet. Derfor vil vi gerne udvide spektret for, hvad der er realistisk at gøre sammen med Martin en almindelig hverdagseftermiddag hjemme på institutionen, så han kan opleve samvær om fysisk aktivitet, og deraf affødt produktion af endorfiner, selvom man vælger at blive indendørs.
Det kan af helbredshensyn være fornuftigt og omsorgsfuldt, at foretrække indendørs aktiviteter i kolde perioder, da Martin gerne lader sig iføre overtrækstøj og hue, men konsekvent nægter at have vanter eller luffer på.
Vi mener at det er vigtigt at omsorgspersonen kender til beboerens diagnose, men ikke lader sig styre af den. At der finder løbende iagttagelse sted, og faglig vurdering deraf, som man i den daglige interaktion med brugeren kan forholde sig til, med sigte på at følge og optimere brugerens udvikling mest muligt.
Overvejelser om aktivitetens art:
Da vi fra vores praksis i samspil med Martin har erfaret, at han værdsætter at lytte til klassisk musik med og uden sangledsagelse, men ikke til moderne rytmisk musik, har vi vurderet at musik kan forstærke hans lyst til bevægelse, og derfor skal være en del af aktiviteten. For at Martin skal ønske at deltage, er tryghed en vigtig faktor. Vi har derfor valgt at kun personer fra vores gruppe, som han i forvejen er fortrolig med, skal introducere ham for aktiviteten.
Tegn
At Martin: viser glæde ved og frivilligt følger vores initiativ, eller endnu bedre: at han selv tager initiativ til at danse. Det vil være glædeligt, at han overvinder `fristelsen` til en lur i vandsengen, til fordel for `dans som indebærer fysisk aktivitet og berøring.
Pædagogens kropslighed:
Lektor og forsker Anette Boye Koch fra pædagoguddannelsen VIA University College i Århus har forsket i trivsel og bevægelse i daginstitutioner. Forskningen viser at børn kopier voksnes aktivitetsniveau og kropskultur, så hvis man som pædagog gerne vil have børn/ brugere til at rører sig mere, må man selv gå foran og være mere aktive og vise glæde ved fysisk aktivitet. Vi antager at dette ikke kun gælder over for børn men for alle brugergrupper. Det at pædagogen selv er med i bevægelsen/ legen skaber gode relationer og ligeværd. Deltagernes egen oplevelse af aktiviteten må hele tiden være i fokus og det er pædagogens opgave at bekræfte og værdsætte indsatsen.
Litteratur:
Andersen Frode Boye, 2008 Tegn er noget vi bestemmer, Viborg, VIA Forlag.
Austring Bennyé D. og Sørensen Merete, 2006, Hans Reitzels Forlag.
Jensen Torben K. og Johnsen Tommy J. 2010, Sundhedsfremme i teori og praksis 2. udgave Århus, Forlaget Philosophia.
Kissow Anne-Merete og Pallesen Hanne, 2008, Mennesket i bevægelse, 3. udgave, København, Munksgaard Danmark.

mandag den 18. april 2011

emir klip

PGa tekninske problemer har jeg lagt mine klip på sonjas blog. jeg forsøger igen imorgenhåber det ok. teori afsnit kan læses her på bloggen
emir