Sanser i slåskultur

Sanser.
Vi mennesker har 7 sanser. Synssans, høresans, smagssans, lugtesans, Taktilsans, kinestetisksans og vestibulærsans. De tre sidste er, de sanser der danne fundamentet i hjernens udvikling.
Ifølge Blume er det primær sanser som kommer meget på spil i slås kultur:
Kinæsthesisans betyder barnets fornemmelse for muskel- og ledfunktion. Det vil sige at spænde og slappe af, bøje og rette ud, finde ud af hvor legemsdele befinder sig. For at bevægelserne skal være i orden, må muskler, led og sener arbejde præcise. Denne sans bliver også kaldet stillingssansen
Den vestibulære sans, også labyrintsans, har med ligevægt at gøre. Bag øret sidder en slags snegl med væske i. Og vi skal sætte gang i de væsker, som labyrinten indeholder. Barnet har brug for rotation og for at gynge. Denne sans bliver dannet først i barnet
Taktilsans har noget med berøring at gøre. Huden oplever allerede i morens mave en konstant og varm berøring. Det er vigtigt for barnets udvikling, at det fortsætter

M. Blume slåskultur

Blume siger, ”Hvor der er børn er der slagsmål: I familien, i skolen, i institutionerne. Alle finder kamp- og slåsscener i deres barndomsminder.

Hvis børn i deres motoriske udvikling er komme så langt, at de kan gå, skal de selvfølgelig også prøve at sparke.
Det er ikke, fordi de vil skade deres omverden eller gøre deres forældre, lærere eller pædagoger fortræd, nej, det er lysten til at leve.
Det er nysgerrighed efter at udforske omverden via motorisk handling.
Det er lysten til at røre sig og komme i kontakt med hinanden, "i kropskontakt"
For mange børn er det den eneste mulighed de har for, at komme i kropskontakt med andre børn. En kropskontakt som ifølge Blume næste er en ”urtrang”

Så skriver Blume, at det er vigtigt for børnene, at de får lov til at slås, konkurrere og lave kraftprøver.

I den slags leg udforsker de hinandens grænser og kompetencer, derudover er det med til, at styrke barnets identitet og selvfølelse.