mandag den 26. september 2011

skb opgave

Emne:
Slås kultur i forhold til anbragte unge mellem 14 og 18 år.

I dagtilbudsloven § 45 står bl.a.: børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjemmet skal respekterer og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædagogiske tilrettelagte aktiviteter. I § 45 stk. 3 står endvidere bl.a.: Fritidshjem skal fremme børns æstetiske og kropslige udtryksformer og sundhed
WHO definition på sundhed :”Sundhed er en tilstand af total fysisk, mentalt og social velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed
Teori:
I min teori vil jeg bruge Laban som siger at vi skal lære vores begrænsninger og vores muligheder mht. vores egne resurser . Gennem æstetisk virksomhed (æstetiske læreprocesser) kan man bearbejde og udtrykke følelser og holdninger, lære at forstå sig selv og andre, tilegne sig, påvirke, forstå og opleve sin kultur og omverden. Michael Blume : viden og forståelse for egne grænser, både fysiske og psykisk, kunsten at kunne samarbejde, respektere hinanden, udtrykke sig verbalt og nonverbalt og indgå i gode sociale relationer med sine kammerater.
Da i mange intuitioner hersker der negativ indstilling til slås kultur. Forældre siger tit mine børn skal ikke lære at slås. Denne indstilling er der også en del af pædagoger som har. Efter min mening handler den form for leg ikke om at indøve slås metoder.
Min opfattelse er at slås kultur handler om bevægelseshandling som i høj grad udvikler personligheden.
Jeg vil gribe opgaven an på denne måde at jeg vil undersøge slås kultur på et opholdssted for anbragte unge. Hvor jeg bl.a. vil undersøge pædagogernes holdning til disse og sætte relevante lege med udgangspunkt i fysisk kontakt igang, at lære at kæmpe hensynsfuld, at de skal lære at regulerer og dømme en kamp
Forventning: jeg forventer at give mulighed til at disse gruppe kan udforske deres egne krop og styrke og at de på sigt skal lære at andres grænser og styrker i forholdt til dem selv og den anden. I den slags leg udforsker de hinandens grænser og kompetencer, derudover er det med til, at styrke barnets identitet og selvfølelse.
Forskning som kunne være relevent: Pædagogens kropslighed.