mestring som kan give mening

Mestring

Gik tilbage og læste lidt af Ida.S bog fra sidste år. Grunden til jeg gik tilbage er fordi jeg arbejder med mestring strategier og indlæring i vores Børne grupper på mit job Og i forlængelse af det undervisning fra i mandags
Anbragte unges levevilkår har ofte været præget af kriser, konflikter og manglende omsorg. Dette kan betyde begrænsninger i de unges muligheder for at udvikle handleevner. I stedet har disse udviklet mestringsstrategier, som et forsøg på at opnå kontrol over deres livsbetingelser. Mestringsstrategierne kan være problematiske, fordi de kan komme i modstrid med almene sociale regler for opførsel og handling.
Pædagoger er forbilleder og må have kompetencer, der kan synliggøre ideer for anbragte unge om, hvad man kan stræbe efter at kunne mestre, ud fra de unges egne interesser og kompetencer. Det betyder, det er vigtigt, at pædagoger opnår kendskab til disse interesser, og trække sine kompetencer på områderne ind i arbejdet med de unge – hvis pædagogen virkelig brænder for noget, så kan det være meget nemmere at aktivere de unge hensigtsmæssigt.
Et lille eksempel fra mit arbejde, hvor to unge drenge har været nødsaget til at passe på hinanden i hverdagen. Efter at kommune fik fokus på familien, blev de to drenge anbragt på en døgninstitution (os). Her var det stedets idé, at den ældste dreng skulle have lov til at være barn igen og dermed fritages fra opgaven med at passe lillebror. Den tanke var jeg også ening lang hen af vejen men læste idas bog og er ikke helt enige i, at man fra institutionens/pædagogernes side ikke tillægger det, som drengen mestrer, en værdi. det er vigtigt at støtte drengen i de kompetencer, han allerede har udviklet for senere at give ham andre udviklingsmuligheder på lige fod med jævnaldrene udenfor institutionen.