Antonovsky :For at kunne opleve sammenhængen i sit liv, er der tre begreber der bliver karakteriseret, nemlig begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
Med ”begribelig” menes der, at vi kan forstå hvorfor ting sker for os samt evt. at kunne forudse hændelser. Det er, at have en følelse af og kunne se, at der er en sammenhæng mellem givne situationer og håndteringen af disse. ”Håndterbarhed” opfattes som at vi er ”herre i eget hus”. Med dette menes der, at vi selv kan påvirke de ting der foregår og vi tror på, at vi selv har de ressourcer der skal til for, at komme igennem en given situation. Med ”meningsfuldhed” menes der, at vi opfatter os selv som god nok og vi er klar på, at tage de udfordringer op, som vi bliver stillet over for i livet. Det giver en mening for os, at involvere og engagere os i vores eget liv.
Set i forhold til den brede målgruppe vi som pædagoger arbejder med, er vores sundhedsarbejde både primær, sekundær og tertiær fore¬byggelse. Den er primær, fordi personalet styrker muligheder for at forbedre barnets/den unges sundhed. Se¬-k¬un¬¬dær fordi vi ved at få diskuteret sundhed og udarbejdet en sundhedspolitik kan få øje på problemer og der¬ved hjælpe barnet/den unge. Tertiært fordi vi får lavet en fælles indsats overfor barnet/den unge, der kan sikre, at barnet/den unge ik¬ke får tilbagefald i forhold til forringet sundhed
WHO
vores indgangsvinkel til sundhedsdebatten tager udgangspunkt i WHO’s sundhedsdefinition fra 1948. Denne definition sætter sundhed som ”Optimalt velvære fysisk, psykisk og socialt”. WHO opsætter næsten uopnåelige kriterier for sundhed når de definerer sundhed som optimalt velvære af de tre områder, for hvis det optimale ikke opnås vil være vi være usunde. Vi har dog valgt at tage udgangspunkt i WHO’s sundheds¬definition alligevel, da vi mener at fysisk, psykisk og social sundhed dækker det hele menneske. I stedet for optimal sundhed mener vi, at det bør være en positiv balance i mellem områderne. Vores bud på en sundhedsdefinition lyder således ”Sundhed skal ses som en positiv balance mellem fysisk, psykisk og social sundhed”.
Som pædagog er det vigtigt at fornemme hvordan det enkelte barn har det. Her kan det være en mulighed at bruge Dan Olsens sundhedsbrøk:
Hvor ligger barnets/bruger ressourcer og hvilke belastninger er barnet udsat for? Har barnet problemer må man kigge dybere på hvordan man kan fjerne nogle af belastningerne og hvordan barnet bruger sine ressourcer til at løse dem. Har barnet en lav selvfølelse, ser det måske slet ikke sine styrker og kan derfor ikke løse problemerne. Har barnet lav selvfølelse men rimelig selvtillid, kan det i første omgang virke som om barnet har mange ressourcer, fordi det er højrøstet og frembrussende, men i bund og grund er det en belastning for barnet, da det lever bag en maske.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar