menneske syn ?

Dagens undevisning gav stof til efter-tanke
Samhørighed gennem øget gensidighed:
Jeg kom til at tænke på hvor tit Anbragte unge udelukkes fra deres udviklingsmuligheder, hvilket er paradoksalt, da det er deltagelse i de udviklingsrum, der udgør deres mulighed for at tilegne sig de nødvendige sociale kompetencer.
For at kunne indgå i sociale fællesskaber er det en vigtig forudsætning, at man mestrer gensidighed i relationer, og det lærer unge bedst ved at opleve det i praksis. Ved gensidighed forstås, at den unge bliver inddraget som en aktiv og ligeværdig medspiller. (menneskesyn hvor man er som man er)
(Tænker på min egne praksis) I en konfliktsituation har jeg oplevet, at pædagogens rolle bliver, at løse en evt. konflikt mellem unge på en institution. Denne praksis kan være forkert i forhold til den socialpædagogiske opgave. Opgaven for den professionelle er netop at udvikle de unges samhørighed. I praksis kan det være bedre at inddrage de unge selv og deres forståelse af en løsning på konflikten. Det kan være en mulighed, at man som pædagog trækker sig tilbage som iagttager og lade de unge varetage situationen, for herigennem at samarbejde om en evt. løsning på konflikten. Efter dagens undervisning om det tre læring former kommer jeg til at tænker om vi i vores praksis kan ændre noget feks at unge herigennem lærer at lytte til hinanden og respektere hinandens meninger selvom de kan være forskellige.