mandag den 7. november 2011

undervisning i uge 44

I forhold til vores undervisning og diskution på klassen bla om menneskeyn kommer denne indlæg:

Pædagogernes perspektiv:
Det er et faktum, at alle anbragte børn på døgninstitutioner lever et institutionaliseret liv, hvilket betyder, at alle anbragte børn er underlagt et gruppeliv. Det betyder, at anbragte børn i meget høj grad skal indrette deres hverdagsliv på at skulle indgå i en stor gruppe børn, som de tilfældigt er anbragt sammen med, hvorved den individuelle udvikling bliver erstattet af at skulle indordne sig under en fælles norm og fælles regler på institutionen. Dette sætter store krav til det pædagogiske arbejde på institutionen, da opfattelsen af barnets udvikling kan være meget forskellig blandt pædagogerne. jeg mener det har en stor indflydelse på institutionens pædagogiske praksis, hvilket menneskesyn man arbejder ud fra i forhold til børnenes udviklingsmuligheder. jeg er i min empiri insamling stødt på to modstridende menneskesyn. Det Mekanisk-Materialistiske menneskesyn tager udgangspunkt i, at udviklingen kun sker via ydre påvirkninger af barnet jeg mener, at det pædagogiske arbejde overvejende skal tage udgangspunkt i det Dialektisk-Materialistiske menneskesyn, hvor barnet ikke kan forstås uden samfundets påvirkning. Barnets bevidsthed er betinget af det materielle samspil, men det kan gribe ind og ændre samfundet gennem sin egen praksis (Hammerlin & Larsen, 1999). Barnet præger det samfund det befinder sig i, men bliver samtidig præget af samfundet omkring sig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar